At collage er blevet Lisbeth Neigaards foretrukne medie, virker ikke tilfældigt. Mediets grundidé – at sammenstille brudstykker fra forskellige visuelle kilder – passer godt til hendes måde at arbejde på. Materialet spænder fra trykte medier som aviser og plakater til egne bidrag i form af tegning, maleri og tekst.

Det gennemgående greb er fragmentet. Neigaard bruger collageformen til at undersøge mentale og følelsesmæssige tilstande – ofte relateret til temaer som skam og forventningspres.

Hvis en collage skal formidle så komplekse følelser, må den samtidig fungere stærkt visuelt. Uden en klar komposition risikerer budskabet at drukne. I Neigaards billeder ser man netop den balance: indholdets tvivl og uro står i kontrast til en præcis og kunstnerisk selvsikker form.

De mange teknikker, hun benytter, giver en stor spændvidde i udtrykket. De mørkere stemninger – de indre og ydre kritiske stemmer – træder særligt frem i tekstfragmenterne, der kan ligne dagbogsnotater eller hårde selvanklager. Det visuelle sprog bakker op med mørke farver, især sort: pletter, cirkler, regn og forvredne figurer, der kan virke truende eller lammende.

Modsat fungerer naturmotiver – blomster, planter, blade – som en modvægt. De står for det livgivende og håbefulde. I den forbindelse er valmuen et passende motiv. Spinkel og skrøbelig er den ikke desto mindre en hårdfør blomst, der kan gro alle steder givende håb med sin lysende røde farve.

Lisbeth Neigaards billedverden er en forunderlig blanding af følsomhed og rå, streetwise selvsikkerhed. Hendes tanker om angst og tvivl og selve den kunstneriske skabelsesakt, der viser en vej ud af dette, kan samtidigt fungere som en rettesnor og livshjælper til alle de, især unge mennesker, der har svært ved at finde fodfæste i livet.

Accepter din egen sårbarhed og tvivl, dyrk dit eget udtryk og øv dig i at være mere ligeglad med, hvad omverdenen mener, kunne være budskabet og moralen i Lisbeth Neigaards kunst. Et utroligt vigtigt budskab.

Af Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen