Bare et menneske
Med tvivl og sårbarhed som kreativt brændstof
Bogen “Bare et menneske” er et poetisk og visuelt opgør med vor tids perfekthedskultur. Den består af en blanding af illustration, collage, typografi og ord. Den er bygget op som en lang, kreativ proces – med den tvivl, forsøg på kontrol og indre kritikere der ofte hører med i en sådan proces. Akkurat som i livet. Selvom man laver alle mulige planer for at ”få styr på det”, tager det oftest sine egne uventede drejninger.
Bogen er under udarbejdelse og forventes udgivet i 2024.